Vi har lanceret VR TRAINER 🎉

Virtual Reality

5 gode måder Virtual Reality kan anvendes på i sundhedssektoren

Tilbage til blog
5 gode måder Virtual Reality kan anvendes på i sundhedssektoren

Udvikling indenfor Virtual Reality er de seneste år nået langt og er en teknologi som er værd at lægge mærke til. Virtual Reality er stadig i den begyndende fase, hvor man ikke for alvor har set det fulde potentiale endnu.

Igennem dette blogindlæg vil vi se nærmere på 5 forskellige måder, hvorpå Virtual Reality kan anvendes i sundhedssektoren. Vi vil se på nogle af de positive effekter ved brugen af Virtual Reality, for både patienter og sundhedspersonale.

Virtual Reality til Simulationsbaseret træning

Virtual Reality giver nogle helt unikke muligheder, når det kommer til denne type træning. Det er muligt at udforme scenarier, som er utrolig virkelighedstro og skræddersyet efter procedurebeskrivelser, som allerede eksisterer i sundhedssektoren. Det kan f.eks. være til kirurgisk simulation ved komplekse operationer, eller scenariebaseret træning til sygeplejersker, som sondeanlæggelse, kateteranlæggelse o.lign. Her kan der trænes den samme situation, så ofte det er nødvendigt, indtil man opnår den ønskede rutine og er klar til den virkelige situation.

Denne type træning passer utrolig godt til Virtual Reality og er vel en af de mest lovende områder.

Cases: VR TRAINER er af denne type løsning, og har fokus på scenariebaseret træning til sygeplejersker.

Virtual Reality til Smertelindring

Kan Virtual Reality afhjælpe smerter? Det er et interessant område og tidlige studier har allerede vist, at det er et område som skal udforskes mere.

Grundlæggende går konceptet ud på, at henlede patientens opmærksomhed fra smerterne, ved at lade dem træde ind i en virtuel verden. Her arbejdes der med forskellige visuelle virkemidler, musik / lydeffekter, mindfulness og distraktionselementer, som afleder opmærksomheden fra smerterne.

Cases: Vi er i Wacky Studio lige nu igang med et pilotprojekt, i samarbejde med Odense Universitetshospital (OUH), hvor vi tester en Virtual Reality løsning, i forhold til smertelindring, til fødende kvinder i den latente fase.

Virtual Reality løsningen består af forskellige temaer (Skoven, Engen og Stranden), hvor patienten kan gå på opdagelse. Der er indarbejdet afstressende musik tema og lydeffekter, for at skabe den helt rette stemning for den fødende. Der er desuden udviklet valgfrie distraktionselementer, som vejrtrækningsøvelser og skattejagt, hvor man skal finde dyr i skoven.

Virtual Reality til behandling af Social fobi

Social fobi eller social angst, er en vedvarende angst for en række dagligdags situationer, hvor man møder andre mennesker1. Med Virtual Reality kan patienterne, i trygge rammer, se deres sociale fobi / angst i øjnene og arbejde på, at slippe den. F.eks. kan patienterne træne helt alm. opgaver, såsom at køre i bus, købe dagligvarer, bestille take-away, eller gå til lægen, imens de bliver guidet af en virtuel coach.

Det interessante ved Virtual Reality, i dette sammenhæng, er at hele forløbet kan automatiseres. Hvilket betyder, at det ikke kræver tilstedeværelse af kvalificeret personale. VR-headsettet er nemt at opsætte og alle scenarierne opsættes på headsettet, eller en tilhørende app, som kan styres fra en tablet. Det er et billigt og mobilt setup, som kan benyttes alle steder, f.eks. i patientens eget hjem.

En Virtual Reality baseret løsning skal nok ikke ses som en erstatning, men mere som et godt supplement til de værktøjer, der allerede findes i dag.

Du kan læse mere om de erfaringerne man har gjort sig, i et studie publiseret i Journal of Medical Signals and Sensors her: Research Finds Virtual Reality Can Help Treat Anxiety

Virtual Reality til Genoptræning

Patienter som har været udsat for et hjerteanfald, eller traumatisk hjerneskade, har brug for tid og gentagende træningsøvelser, for en hurtig rehabilitering. Jo hurtigere patienten kan begynde rehabiliteringen, desto bedre er chancerne for at genvinde hele, eller større dele af førligheden.

Med Virtual Reality kan patienter træne i et sikkert miljø og blive fortrolige med hverdagsopgaver, som f.eks. at lave kaffe, vaske op, eller bruge en kniv. På den måde sikres der sammenhæng mellem de kognitive og fysiske processer, for patienten, som helt, eller delvist er gået tabt.

Der er findes allerede en række Virtual Reality produkter på markedet, til genoptræning, som har vist gode resultater indtil nu.

Virtual Reality til Kirurgisk simulering

Vi kommer ikke udenom Virtual Reality til kirurgisk simulering. Her kommer Virtual Reality virkelig til sin ret og er allerede et uvurderlig træningsværktøj, for mange kirurger. Med Virtual Reality får man muligheden for, at træne komplekse og realistiske operationer helt risikofrit, så ofte det er nødvendigt. Med mere praktisk træning minimeres risikoen for fejl, fagligheden øges og sikkerheden hos patienterne vil stige. Eksempler på procedurer kan være knæoperationer, hofteoperationer, eller øjenoperationer osv.

Virtual Reality til kirurgisk simulering har også den store fordel, at det er skalérbart og utrolig nemt, at gøre tilgængeligt for mange, på kort tid. Der er også mulighed for at tilføje et multiplayer aspekt, så flere kan deltage i den samme operation og hver især varetage sine opgaver. Dette gør en Virtual Reality løsning meget attraktiv og helt sikker noget man bør overveje i fremtiden.

Vores anbefaling

Virtual Reality er en teknologi i den begyndende fase, og løbende, som teknologien udvikler sig, vil der komme nye anvendelsesmåder. Vi anbefaler derfor, at man løbende afsøger området, så man er orienteret om evt. nye muligheder, der kan løse en given problemstilling. Man skal dog huske på, at man bør vælge teknologi efter hvilken problemstilling man står overfor og ikke omvendt, så er man godt på vej.

Vi anbefaler, at gå i dybden med de nævnte Virtual Reality områder og afprøve så mange som muligt. Det giver god indsigt i mulighederne og sikrer, at man tager sine beslutninger på et ordentligt grundlag.

Hent vores guide:

Den Ultimative Guide
til Virtual Reality
i Sundhedssektoren

Hent guiden her Den ultimative guide til Virtual Reality i sundhedssektoren