Virtual Reality i sundhedssektoren: Hvor skaber det værdi?

Opdateret maj 2026

Virtual Reality anvendes allerede mange steder på sundhedsområdet — fra uddannelse og træning over smertelindring til genoptræning og psykiatrisk behandling. Men når man første gang stifter bekendtskab med teknologien, kan det være svært at overskue, hvor den egentlig hører hjemme, og hvornår den skaber reel værdi.

En vigtig del af vores arbejde med Virtual Reality er ikke kun at tænke kreativt og skrive kilometer af kode. Vi er også fortalere for teknologien, med den opgave at afmystificere, hvad den er, og hvor den giver mening. I denne artikel giver vi et overblik over de områder, hvor Virtual Reality i dag bruges i sundhedssektoren — og hvor solidt det faglige grundlag er under hvert af dem.

For os er pointen den samme hele vejen igennem: Virtual Reality skal ikke erstatte det, man gør i forvejen. Det skal være et supplement, der løser et konkret problem bedre, end de eksisterende metoder gør.

Fem områder, hvor Virtual Reality bruges i dag

Simulations- og færdighedstræning

Det mest udbredte anvendelsesområde — og det område, vi selv arbejder i — er træning af sundhedspersonale. Her kan personale og studerende øve både tekniske procedurer og de mere interpersonelle kompetencer i et virkelighedsnært 3D-miljø, hvor man kan fejle uden konsekvenser for en levende patient.

Det gælder alt fra proceduretræning for nyuddannede sygeplejersker til komplekse beslutningsscenarier på professionshøjskolerne. Træningen bygger på eksisterende procedurebeskrivelser og kan gentages, så ofte det er nødvendigt, indtil rutinen sidder.

Vi gennemgår det her område mere i dybden i artiklen 5 måder Virtual Reality kan bruges i sundhedssektoren, og ser på det læringsmæssige grundlag i Virtual Reality i undervisning.

Smertelindring og afledning

Virtual Reality bruges som et ikke-medicinsk værktøj til smertelindring gennem kognitiv afledning. Tanken er enkel: hjernen har en begrænset opmærksomhedskapacitet, og når den bliver fyldt op af stærke visuelle og auditive indtryk i et VR-headset, er der færre ressourcer tilbage til at bearbejde smertesignaler.

Det bruges blandt andet i pædiatrien ved blodprøvetagning og vaccinationer, ved sårpleje hos brandsårspatienter, og i den latente fase af fødsler. Vi har selv arbejdet med en VR-løsning til smertelindring til fødende kvinder i samarbejde med Odense Universitetshospital.

Genoptræning og rehabilitering

Inden for rehabilitering bruges Virtual Reality til at øge motivationen og intensiteten i genoptræningen. Patienter med erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade kan øve dagligdags færdigheder eller fysiske øvelser i et virtuelt miljø, hvor point og umiddelbar feedback fungerer som drivkraft.

En af styrkerne er, at sværhedsgraden kan tilpasses den enkelte patient, så man kan træne lige på grænsen af sin formåen — i et trygt miljø.

Eksponeringsterapi og psykiatri

I psykiatrien har VR-baseret eksponeringsterapi gennem flere år været brugt til behandling af fobier, angst og PTSD. Behandleren kan styre eksponeringen for det, patienten frygter, i sikre rammer.

En af de mere bemærkelsesværdige danske anvendelser er den såkaldte avatar-terapi til patienter med skizofreni, hvor patienten gennem VR kan møde og udfordre de stemmer, de hører — og på den måde arbejde med at genvinde kontrollen.

Kirurgisk simulation og planlægning

For kirurger giver Virtual Reality — og de beslægtede teknologier Augmented Reality og Mixed Reality — mulighed for at visualisere patientens anatomi i 3D før et indgreb. Kirurgiske teams kan gennemspille en operation virtuelt, hvilket kan reducere risikoen for uforudsete komplikationer.

Hvor solidt er det faglige grundlag?

Det er værd at være ærlig om, at evidensen ikke er lige stærk på alle fem områder. Teknologien er på vej fra at være en nyhed til at være veldokumenteret praksis — men den er ikke nået lige langt overalt.

For færdighedstræning specifikt peger nyere meta-analyser på en målbar forbedring i kliniske færdigheder sammenlignet med traditionelle metoder. Et væsentligt fund er, at Virtual Reality ofte er ligeværdig med traditionel simulation med avancerede dukker (læs mere i VR-træning vs. traditionel simulationstræning) — men med større fleksibilitet og lavere logistiske omkostninger. Et sydkoreansk studie fra 2025 viste, at sygeplejestuderende opnåede samme færdighedsniveau i at måle vitale tegn hos børn via VR som gennem traditionel simulation, med den ekstra fordel, at træningen ikke var bundet af tid og sted.

Det skal også siges, at evidensen ikke er entydig overalt. Inden for tandlægeuddannelsen har nogle studier vist en fordel til de traditionelle metoder — et tegn på, at teknologien endnu ikke er moden til de mest præcise finmotoriske indgreb på samme måde, som den er til de bredere kliniske procedurer i sygeplejen.

Danmark og Norden står stærkt

Norden — og særligt Danmark — har markeret sig som et af de steder, hvor Virtual Reality i sundhedsvæsenet bliver afprøvet og sat i drift. Udviklingen er gået fra isolerede forsøgsprojekter mod regionale strategier.

I Danmark er Region Midtjylland nået langt med en centraliseret tilgang, hvor afdelinger kan bestille VR-briller på linje med andet medicoteknisk udstyr. Odense Universitetshospital bruger VR til at skabe tryghed hos sygeplejestuderende før procedurer — hvor det ikke kun er det tekniske, men også dialogen med patienten, der trænes. Regionshospitalet Gødstrup har arbejdet på at gøre VR tilgængeligt for alle sine medarbejdere, og Københavns Kommune har etableret et simulationsakademi til onboarding af nyansatte sygeplejersker og SOSU-personale. På uddannelsessiden har både VIA University College og UCL integreret VR i deres sygeplejerske- og SOSU-uddannelser.

Også resten af Norden bidrager. I Sverige har en rapport fra forskningsinstituttet RISE dokumenteret de økonomiske fordele ved VR-træning for operationssygeplejersker. Norge har etableret et nationalt netværk for VR-simulering, hvor sundhedsinstitutioner deler over hundrede træningsfilm, med særligt fokus på demensområdet. Og Finland har lanceret en national strategi for sundhed i metaverset.

Fordele og barrierer

Hvis Virtual Reality skal skabe reel værdi, skal fordelene veje tungere end de barrierer, der findes i et travlt sundhedsvæsen. Begge dele er værd at have med.

Fordelene er først og fremmest pædagogiske og logistiske. Man kan fejle uden risiko for patientskader — særligt vigtigt for nyansatte, der ofte føler sig pressede de første måneder. Scenarier kan gentages, indtil rutinen sidder. Og træningen kræver ikke adgang til dyre simulationsstuer; den kan foregå i et almindeligt lokale, når der er tid.

Barriererne skal man tage alvorligt. Hygiejne er den vigtigste: VR-briller skal kunne rengøres og desinficeres mellem hver bruger efter de nationale infektionshygiejniske retningslinjer, og porøse materialer er problematiske. Dertil kommer de initiale omkostninger til hardware og software, teknisk integration med hospitalernes it-systemer, og — måske den sværeste — forandringsledelse. Hvis undervisere og ledere oplever VR som en ekstra opgave frem for en aflastning, kommer teknologien aldrig rigtig i brug. Implementering kræver dedikeret tid til oplæring og support.

Hvor er teknologien på vej hen?

De næste år vil være præget af, at Virtual Reality modnes og kobles sammen med andre teknologier. Den vigtigste udvikling er kunstig intelligens: i stedet for faste scenarier vil vi se virtuelle patienter, der kan svare frit på spørgsmål — hvilket åbner for langt bedre træning af svære samtaler og de-eskalering. Vi vil også se et skift mod Mixed Reality, hvor virtuelle elementer lægges oven på den virkelige verden, og udvikling af haptisk udstyr, der gør det muligt at mærke modstand og vægt i det virtuelle miljø.

Vores anbefaling

Virtual Reality har bevist sit værd — som pædagogisk værktøj til simulation, og som klinisk redskab til blandt andet smertelindring. Potentialet i sundhedssektoren er stort, men det afgørende er ikke teknologien i sig selv. Det er implementeringen.

Vores anbefaling til den, der overvejer Virtual Reality, er derfor at starte med problemet, ikke med teknologien: Hvilken konkret udfordring skal løses? Er der solid evidens for, at VR løser netop den? Og er der afsat tid og ressourcer til at få teknologien ordentligt ind i hverdagen? Når de tre ting er på plads, er man godt på vej.