Kom i gang
Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme

Udfordring

Medicinske Mavetarmsygdomme er en afdeling på Odense Universitetshospital (OUH), som behandler: medicinske lidelser i spiserør, mavesæk, tynd- og tyktarm, lever, bugspytkirtel og bughule på specialistniveau. Afdelingen har ca. 70+ ansatte, med et kontinuerligt flow af studerende, som tilknyttes afdelingen årligt.

De studerende og nyuddannede sygeplejersker og SSA’er, havde løbende behov for praktisk oplæring i kliniske procedurer, som f.eks. kateteranlæggelse, sondeanlæggelse m.fl. for at opnå større rutine og tryghed før mødet med patienten.

Da der ikke var adgang, i en tilstrækkelig grad, til nem praktisk træning i klinikken, havde medicinske mavetarmsygdomme svært ved, at imødekomme det stigende behov fra studerende og nyuddannede. Det var ofte heller ikke en mulighed, at træne praktisk på egen hånd, uden en kollega, eller medstuderende, som sparringspartner.

Med udgangspunkt i sætningen ”Learning by doing”, synes jeg, at det er unikt at VR TRAINER giver mulighed for, at afprøve/arbejde med forskellige procedurer og retningslinjer, uden at det involverer en patient. Da opbygning af træningsøvelserne er meget realistiske, er det nemmere at oversætte arbejdsgange i VR TRAINER, til arbejdsgangene in real life.

Pernille Krongaard

Fælles Klinisk Vejleder

Løsning

Med VR TRAINER har Medicinske Mavetarmsygdomme fået nem adgang til, at træne kliniske procedurer praktisk i klinikken, ved hjælp af VR. Det er nu muligt, at træne de virtuelle procedurer, når det passer ind i hverdagen, uden at skulle fritages fra vagtplanen og behov for ressourcer udefra. Det øger træningsaktiviteten og giver en høj gentagelsesfrekvens af den enkelte procedure. Det skaber tryghed i fagligheden og i sidste ende mere overskud til patienterne.

VR TRAINER er placeret centralt i klinikken, i en specialindrettet kuffert, som frit kan hentes og anvendes hvor der er plads. VR TRAINER supplerer eksisterende læringsværktøjer, som allerede anvendes af Medicinske Mavetarmsygdomme og indgår som den praktiske del. Kombinationen af læringsværktøjer ser således ud:

  1. MyMedCards (MySkills) / Plan2Learn (Læringsplatforme til e-læring)
  2. VR TRAINER (Praktisk træning i VR)
  3. Sidemandsoplæring (Selvstændig udførelse)

Med VR TRAINER kan den læringsansvarlige nu, i langt højere grad, understøtte og forbedre de praktiske kompetencer, hos den enkelte. F.eks. kan de virtuelle procedurer sondeanlæggelse og kateteranlæggelse, nu indgå som en fast del af oplæringen i et trygt læringsmiljø, før mødet patienten.

VR TRAINER kan bruges, på egen hånd, i klinikken, eller hjemme og stiller ingen særlige krav til tekniske færdigheder.

Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme

Resultat

Med VR TRAINER er praktisk træning i klinikken nu, i langt højere grad, tilgængeligt for de studerende og nyuddannede sygeplejersker og SSA’er. VR TRAINER har tilført helt nye læringsmuligheder, som har styrket kompetenceudviklingen, da den praktisk træning nu er en fast del af den grundlæggende oplæring, på Medicinske Mavetarmsygdomme.

VR TRAINER har øget den praktiske træningsaktivitet, uden behov for mere tid, eller ressourcer. Fleksibiliteten i VR TRAINER har gjort det muligt, at tilpasse læringen til hverdagen på Medicinske Mavetarmsygdomme, hvilket har været en stor gevinst for alle.

Gennem en spørgeskemaundersøgelse har de adspurgte, udtalt følgende omkring spørgsmålet – Hvornår det er relevant at bruge VR TRAINER?

“Inden man skal udføre proceduren i praksis, eller hvis man vil have proceduren genopfrisket.”

“I starten, inden man prøvede proceduren på rigtige mennesker, for at føle, at man har haft det imellem fingrene før.”

Med kombinationen af VR TRAINER og eksisterende læringsværktøjer, har Medicinske Mavetarmsygdomme skabt et helt unikt læringsmiljø, med et stort potentiale. Spørgeskemaundersøgelsen viste også, at 80% af deltagerne prøvede VR for første gang, da de blev introduceret til VR TRAINER. Efter brug af procedurerne, gav 40% den højeste score for, at VR havde en høj effekt for fremtidig uddannelse af sundhedspersonale. 100% af deltagerne rapporterede, at VR TRAINER havde øget deres tillid til dem selv, for at udføre den kliniske procedure. 100% svarede, at brugen af VR-teknologi var en positiv tilføjelse til deres uddannelse og 50% af disse sagde, at det passede perfekt.

Printvenlig udgave

Vi har lavet en printvenlig udgave af denne reference, som du kan hente her.

Hent reference